• Forside
  • De fire linjer
  • Ledige pladser
  • Dagligdagen
  • Undervisning
  • Galleri
  • Skolen
  • Kontakt & Information
  • Udlandsture

    Oplevelser på Rebild Efterskole

    Hvert år tager vi på en en fælles skitur til udlandet. I skoleåret 2011/2012 tager vi til Hafjell i Norge og står både på langrend og alpin ski.

    Man bliver inddelt i hold alt efter hvilket niveau man er på – begynder, øvet eller ekspert. Alle elever får undervisning af de lærere, der er med på turen.

    Vi bor i 8-10 personers hytter af god skandinavisk standard, hvor grupperne i samarbejde med en lærer selv skal stå for maden og daglig oprydning m.v. Om aftenen ser vi billeder fra dagens oplevelser, synger, spiller spil og hygger os, inden vi falder trætte omkuld i vores senge, efter en dejlig lang dag i sneen.

    Det er utrolig dejligt, at være på skitur sammen. Man mødes rundt omkring på pisterne, og vi lærer hinanden at kende på en helt ny måde. Mange får ofte nye venner på sådan en tur.

    På vores YouTube-channel kan du se videoer fra turen til Hafjell 2010 og 2011