
Når man er på efterskole skal man lære at tage ansvar for praktiske opgaver. Vi mener, det er rigtig sundt, at man som elev lærer at tage et ansvar og mærke, at der er brug for ens indsats og arbejdskraft. For at vi allesammen kan trives og være sunde og raske, skal alle være med til at holde skolen ren og pæn.
Hver dag gør alle elever rent på et bestemt område i ca 20 min. Det kan være et område i det hus man bor i eller et fællesområde på skolen, f.eks et klasselokale.
Hver morgen skal sengen være redt, og der skal ryddes op på værelset. Her gør man også grundigt rent en gang om ugen.
Som efterskoleelev lærer man at arbejde i skolens køkken. Alle elever skal på skift mindst en uge i køkkenet. Her hjælper man til med madlavning, bagning, opvask og rengøring. Vi synes, det er vigtigt, at man som elev lærer denne arbejdsplads at kende. Der er brug for din hjælp, og du lærer mange arbejdsgange og rutiner i køkkenet. Måske kan du bruge dine erfaringer senere i et fritidsjob.