
Når man går på efterskole, har man ikke helt så meget fritid, som når man går i skole derhjemme. Men de fleste aftener har man dog tid til at hygge sig og lave, hvad man har lyst til.
På Rebild Efterskole kan du bruge din fritid til mange forskellige ting. Vores sportshal og de forskellige værksteder (musik, billedkunst) er åbne, og du må meget gerne benytte dem i fritiden.
Om aftenen vil der ofte være elev- eller lærerstyrede aktiviteter, som du kan deltage i, hvis du har lyst.
Man kan hygge sig i skolens dagligstue, hvor der er TV, spil og aviser. Mange hygger sig også med hinanden rundt omkring i husenes køkkener eller på værelserne eller dyrker idræt i skolens hal. Måske har du bare behov for at slappe af, lave lektier eller lytte til musik på dit værelse.
Vi har trådløst netværk overalt på skolen, så du har mulighed for at tjekke mail eller gå på internettet.
Kan du lide at være ude, så har vi dejlige udeområder. Du kan spille fodbold, volley m.m.. Vi har shelter og bålplads. Skolen ligger i den smukke Rold Skov, hvor der er fantastiske gode løbe- og gåture.
Vi har 16 moutainbikes, så du kan også cykle en tur i skoven – ‘off pist’.
Der er indkøbsmuligheder i Skørping og på vores lokale “Safari” Campingplads.